Ledige stillinger

På grund af stigende efterspørgsel hos os, har vi, T-Smile Øst ApS, behov for at udvide tolkestaben med én eller to fastansatte.

Kan du se dig selv i følgende? Hvis ja, vil vi have dig!

• Vi er et personligt og lille firma (en døv ejer, en døv daglig leder og seks fastansatte tegnsprogstolke
• Vi skal på sigt maksimum have 10 fastansatte tolke
• Vi har en åben og flad ledelsesstruktur
• Vi er et firma, hvor du kan være med til at præge din arbejdsdag
• I har en arbejdsuge med maksimum 25 tolketimer som udgangspunkt – og vi sigter efter en arbejdsdag, der hænger sammen
• Vi er et firma uden krav om en fast aften- eller weekendopgave, men hvor gensidig fleksibilitet er til stede

Hvad kan vi tilbyde dig?

• Lille og personligt firma med fokus på faglighed og kommunikation
• Attraktiv lønpakke med pensionsordning
• Faglige dygtige og engagerede kollegaer
• Personalemøde hver 6. – 8. uge
• Varierende opgaver – enkelte kan også planlægges længere frem i tiden

Føles det interessant for dig? Skynd dig at skrive til os – eller ring og tegn gerne via Skype (T-Smile Øst) eller FaceTime (2999 2630).

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV stiles til daglig leder, Morten Løhndorf Mortensen, på mm@t-smile.dk Du kan også ringe via FaceTime på nummeret 2999 2630, hvis du har spørgsmål.


Ansættelsesstart: Snarest muligt.

Omfang: Primært fuldtid, dog er vi også åbne for en deltidsstilling.
Vi glæder os til at høre fra dig.